Biography

Beatgruppe dannet som Danty Swingers til optræden på Restaurant Lille Peter på Bakken i sommeren 1963 med følgende medlemmer:

Jens Rugsted (el-b, vo)
Peter Gregers (ts, rhythm-g) (ex-Five Danes)
Flemming Ostermann (lead-g, vo)
Mogens de Neergaard (dm)

(Neergaard og Rugsted havde spillet sammen tidligere). Kort efter kommer

Finn "Danty" Jensen (lead-vo) med, og Mogens erstattes af
Jan Fahrenkrug (dm).

Spillede oprindeligt Cliff Richard & Shadows inspireret musik. I efteråret 1963 gik F. Jensen, skifter samtidig navn til Dandy Swingers, og gruppen fortsatte med et mere Liverpool-inspireret materiale. I foråret 1964 erstattedes Fahrenkrug af

Mogens Ostermann (dm).

Indspillede med denne besætning to singler..
Indgik i 1965 et samarbejde med

Annisette Hansen (lead-vo)

(født 28. August 1948 i Søborg - var allerede som syv-årig begyndt at optræde og indspille børneplader, bl.a. sammen med søsteren Rudi), som betød at gruppen ændrede stil først imod folkrockgenren, inspireret af bl.a. The Seekers, senere til amerikansk soulinspireret musik. Plade-debuterede med Annisette i efteråret 1966.

I vinteren 67/68 indgik Rugsted, F. Ostermann og Annisette samarbejde med Thomas og Anders Koppel under navnet Savage Rose sideløbende med Dandy Swingers. Begge grupper turnerede således i Jylland sammen med Radioens Big Band! Dandy Swingers fik i forsommeren 1968 et stort hit med Phil Spector-kompositionen »River deep mountain high«, men gruppen opløstes allerede i juni 1968, hvorefter Savage Rose blev en realitet.
Dandy Swingers optrådte primært i Københavns-området, da alle var studerende i København. Spillede bl.a. ofte i Place Pigalle, Star Club, Brønshøj-Husum Ungdomsklub, Thomas P. Hejle's Ungdomsklub og Le Carrousel. P. Gregers havde endvidere medvirket sammen med Bertrand Bechs Orkester på Annisette Hansen's soloplade i 1966.
Dandy Swingers medvirkede i 1965 som backing for sangeren og pianisten Ejvind Breck (gift med Sys Gregers, søster til Peter Gregers) på nogle indspilninger bestilt af Dansk Grammofon Reklame. Indspilningerne udsendtes på flexi-reklameplader for tyggegummifirmaet Dandy og et vaskepulverfirma under pseudonymerne Ejvind and His V-men og Ejvind Breck & His Detergents. (Dette afkræftes dog af Peter Gregers, der heller ikke mener, at det lyder som Ejvind Breck).
Dandy Swingers optræder jævnligt i 2003, med Peter Gregers datter Christina på vokal.
Fl. Ostermann var sideløbende med Dandy Swingers involveret i fritidsorkestret The Moondogs (se denne gruppe).
Mogens Ostermann kom i 74 med i den politisk orienterede Oktobergruppen, Cox Orange (75) og var senere kortvarigt med i Hvalsø Spillemændene (77).

Edit this wiki

Don't want to see ads? Upgrade Now

Similar Artists

API Calls

Scrobble from Spotify?

Connect your Spotify account to your Last.fm account and scrobble everything you listen to, from any Spotify app on any device or platform.

Connect to Spotify

Dismiss